KØB NU OG FÅ FRI FRAGT På alle ordrer over 500,- (gælder kun DK)
1-2 LEVERINGSDAGE Bestil inden kl. 12 og vi sender samme dag.
14 DAGES RETURRET

Juridisk meddelelse

Handelsbetingelser

Købsbetingelserne gælder for forbrugeres køb af varer og digitale ydelseraf digitale ydelseraf varer på www.3Dsaga.com 


Siden ejes og drives af:

Daniras A/S

CVR-nr.: 39065789

Industrivej 51A

4000 Roskilde

hello@daniras.com

Betaling

Betaling kan ske ved brug af følgende betalingsmidler: Dankort / VISA / Mastercard / Mobilepay. Vi tager ikke kortgebyr.

Ved betaling med internationale betalingskort - som fx Visa og MasterCard - vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen. Der reserveres ikke et beløb ved betaling med Dankort. Betaler du med MobilePay, er det det betalingskort, der ligger i appen, der bestemmer, om der sker reservation af betalingen.

Beløbet trækkes, når varen afsendes.

Hvor der er tale om specialfremstillede varer, som fx 3D printede figurer eller lignende personspecifikke produkter, trækker vi betalingen, når udførelsen påbegyndes.

Hvis der er bestilt flere varer i en ordre, og én eller flere af varerne ikke kan leveres med det samme, trækker vi først betalingen for den eller disse varer, når varerne afsendes.

Klarna:
For at kunne tilbyde Klarnas betalingsmetoder, vil vi muligvis overføre dine personlige oplysninger i form af kontakt- og ordreoplysninger til Klarna, for at Klarna kan vurdere, hvorvidt du er kvalificeret til deres betalingsmetoder, og for at skræddersy disse betalingsmetoder til dig. Dine overførte personlige data bliver behandlet i overensstemmelse med Klarnas egen Databeskyttelsesmeddelelse

Levering

Vi leverer varer til adresser i Danmark.

Varerne leveres med en forventet leveringstid på 1-3 hverdage efter din bestilling. Lagerførte varer afsendes samme hverdag, hvis ordren er lagt før kl. 12:00. Se mere under de enkelte varer. Længere leveringstid kan forekomme ved særlige situationer.

Vi tilbyder følgende leveringsformer: Der leveres med GLS pakkeshop, hjemmelevering eller til erhvervsadresse. Der er også mulighed for afhentning af ordrer på Industrivej 51A, 4000 Roskilde i bestemte tidsrum angivet på https://www.3dsaga.com/pages/abningstider. I tilfælde af afhentning af varen på virksomhedens adresse, skal dette ske inden for 14 dage efter, at du har modtaget besked om, at varen kan afhentes. Hvis varen ikke hentes inden for de 14 dage, annulleres ordren samt eventuelt reserveret beløb. Såfremt den manglende afhentning skyldes dine forhold, opkræver vi et håndteringsgebyr på 59 kroner, som fratrækkes det betalte eller reserverede beløb.

Vi tilbyder gratis levering.Vi tilbyder gratis levering på ordrer over 500 kroner (gavekort er ikke omfattet). Ordrer under 500 kroner opkræves fragt fra 39 kroner. Du kan se vores leveringspriser her: Indsæt link til jeres leveringspriser.

Fortrydelsesret

Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Vi tilbagebetaler ikke leveringsomkostningerne ved delvis fortrydelse.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt til at modtage varen (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra, du får den sidste vare i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere dele eller partier, løber fortrydelsesfristen fra, du får den sidste del eller det sidste parti i fysisk besiddelse.Hvis det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, løber fortrydelsesfristen fra du får den første vare i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Undtagelser til fortrydelsesretten OBS! Du har sagt "nej" til alle punkter under "Undtagelser til fortrydelsesretten". Derfor skal du slette titlen "Undtagelser til fortrydelsesretten" samt denne tekst i din færdige Word-version. 

Der er ikke fortrydelsesret ved køb af varer, der er fremstillet efter dine specifikationer, eller som har fået et tydelig personligt præg, som fx 3D printede figurer eller andre personspecifikt udarbejdede produkter.Der er ikke fortrydelsesret ved køb af varer, som bliver forringet eller forældet hurtigt, som fx Skriv hvilke varer, I sælger, der må antages at blive forringet eller forældet hurtigt..

Sådan fortryder du

Du fortryder ved at give os klar besked om, at du fortryder. Du skal sende en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder, til Daniras A/S, Industrivej 51A, 4000 Roskilde, tlf.: Tlf.:, hello@daniras.com.

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.

Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular, som er gengivet sidst i disse salgs- og leveringsbetingelser, men det er ikke obligatorisk.

Du kan også udfylde en fortrydelsesformular på vores returportal her: https://app.peakwms.com/portal/3dsaga.com. Hvis du gør det, får du automatisk en label tilsendt. Bemærk at der er et gebyr for returnering af en ordre.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet samt hvis varen returneres inden for nedenstående tidsfrist.

Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til Daniras A/S Industrivej 51A, 4000 Roskilde (inden for åbningstid) uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Du skal selv betale for returnering af varen.Vi afholder udgifterne i forbindelse med tilbagelevering af varen. Tilføj, hvordan kunden får fri retur. Kan kunden rekvirere en pakkelabel hos dig, printe en pakkelabel, eller ligger der en i pakken. 

Varer så som enheder med en vægt på over 35 kg. pr. enhed kan ikke returneres med almindelig post. Dine udgifter til returnering af varerne forventes højst at beløbe sig til 500 kroner.

Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke ekstra omkostninger, når du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder.

Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Varens stand ved returnering og emballage

Du hæfter kun for en evt. forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på. Du må normalt undersøge og prøve varen på samme måde, som man må og kan i en forretning.

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen. Emballagen må åbnes, men ikke ødelægges. Hvis emballagen mangler eller er ødelagt, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for, og i nogle tilfælde en total værdiforringelse som ikke kan give nedslag i pris.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Returret

Vi yder returret i Hvor længe efter udløbet af fortrydelsesretten gælder returretten?. Returretten er betinget af, at varen returneres til os ubrugt, i ubrudt emballage og ubeskadiget stand. Du betaler selv for returneringen. Returretten ændrer ikke ved din lovbestemte ret til at fortryde købet, som er beskrevet ovenfor. Returretten løber fra udløbet af fortrydelsesfristen.

Reklamation - hvis der er noget galt med varen eller ydelsen

Købeloven gælder, hvis du køber en vare, en digital tjeneste eller digital ydelse, og der er en mangel ved det købte. En mangel er fx en materiale- eller fabrikationsfejl eller en forkert oplysning om det, du har købt. Derimod er fx almindelig slitage eller en selvforskyldt skade ikke en mangel. Hvis reklamationen skyldes fejl, skade eller mangler, der kan henføres til forkert brug, manglende overholdelse af vejledninger eller anden brugerfejl, forbeholder vi os retten til at afvise reklamationen. I sådanne tilfælde kan der pålægges et undersøgelsesgebyr samt omkostninger for returnering og eventuel reparation. Disse omkostninger vil blive oplyst forud for behandling af sagen, og du skal acceptere dem, før vi fortsætter. Hvis varen modtages til undersøgelse, og det viser sig, at der ikke er fejl eller mangler, der berettiger reklamation, vil du blive opkrævet et undersøgelsesgebyr samt eventuelle fragtomkostninger for returnering af varen. Vi informerer dig altid om omkostningerne, inden sagen behandles videre, og du har mulighed for at få varen retur uden urimelige omkostninger.

Hvis du har købt en vare, skal du henvende dig inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Henvender du dig inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, vil din reklamation altid være rettidig, forudsat at du reklamerer inden udløbet af reklamationsfristen på to år. Er der tale om en fragtskade, beder vi dig under alle omstændigheder om at give os besked så hurtigt som muligt. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger. Gem derfor din kvittering.

Hvis du ønsker at reklamere over en vare eller ydelse, kan du nemt udfylde vores reklamationsformular på hjemmesiden:

https://www.3dsaga.com/pages/reklamationsform

Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er, og evt. indsende billeder af fejlen. Hvis vi har brug for at undersøge varen, skal den sendes til:

Daniras A/S

Industrivej 51A

4000 RoskildeDu kan hente en gratis fragtlabel på vores hjemmeside her: Link til formular til fragtlabel. Vælger du selv at returnere varen, refunderer vi dine rimelige og dokumenterede fragtudgifter, dog maksimalt det, det koster os, når du bruger vores pakkelabel. 

Varen skal sendes i forsvarlig emballage.

Klagemuligheder

Kan vi ikke blive enige om, hvad du har krav på, har du følgende klagemuligheder:

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Der skal betales et gebyr for at få klagen behandlet.

Andre vilkår

Gavekort

Gavekort til www.3Dsaga.com er gyldige i 2 år efter gavekortets udstedelse. En eventuel restværdi kan indløses kontant i indtil et år efter gavekortets udløb. Ønsker du kontant indløsning af et gavekort inden udløbet af gyldighedsperioden, beregner vi os et gebyr på 25 kroner til dækning af udgifterne ved indløsning.

Datahåndtering / GDPR

Behandling af personoplysninger

Når du handler på www.3Dsaga.com, behandler vi dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR og databeskyttelsesloven). Vi indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre din ordre, levere varer, håndtere betaling og yde kundeservice. Typisk vil det være navn, adresse, e-mail, telefonnummer og betalingsoplysninger.

Formål og lovgrundlag

Dine oplysninger bruges til:

·         At behandle og levere din ordre

·         At administrere betalinger og eventuelle tilbagebetalinger

·         At kommunikere med dig om din ordre og kundeservice

·         At overholde lovkrav, fx bogføringsloven

Behandlingen sker på baggrund af din aftale med os (købsaftalen), samt vores juridiske forpligtelser.

Videregivelse og databehandlere

Vi videregiver kun dine oplysninger til tredjeparter, når det er nødvendigt for at opfylde din ordre (fx fragtfirmaer og betalingsudbydere). Hvis du vælger en betalingsmetode via Klarna, overføres relevante kontakt- og ordreoplysninger til Klarna, som beskrevet i deres databeskyttelsesmeddelelse jf. afsnit om Klarna ovenfor.

Opbevaring og sletning

Vi opbevarer dine oplysninger så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen og i henhold til lovgivningens krav, fx bogføringsloven. Oplysninger om køb opbevares typisk i 5 år.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har om dig, få dem rettet eller slettet, samt gøre indsigelse mod behandlingen. Du kan til enhver tid kontakte os på hello@daniras.com for at udøve dine rettigheder.

Sikkerhed

Vi beskytter dine oplysninger med passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, så de ikke kommer uvedkommende i hænde.

Klageadgang

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet.


Handelsbetingelser Erhverv

Betingelserne gælder for erhvervsdrivendes køb af varer på www.3DSaga.com

Sælger er berettiget til at ændre betingelserne. For den enkelte ordre gælder den version, der var offentliggjort på www.3DSaga.com på tidspunktet for ordrens afgivelse.

 

Siden ejes og drives af:

Daniras A/S

CVR-nr.: 39065789

Industrivej 51A

4000 Roskilde

hello@daniras.com

1. Gyldighed

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer af varer til erhvervsdrivende, medmindre andet er skriftligt aftalt. Betingelserne går forud for købers egne indkøbs- eller aftalebetingelser, uanset om disse fremgår af købers ordre, korrespondance eller andet materiale, og uanset om sælger har undladt at gøre indsigelse mod dem. Købers betingelser finder alene anvendelse, hvis sælger skriftligt og udtrykkeligt har accepteret dem. Betingelserne finder ikke anvendelse ved forbrugerkøb. Ved forbrugerkøb forstås, jf. købelovens § 4 a, et køb, som en køber foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv, dvs. til privat brug. Hvis køber optræder som forbruger, gælder i stedet de ufravigelige regler i købeloven, forbrugeraftaleloven og anden relevant forbrugerbeskyttende lovgivning samt vores salgs- og leveringsbetingelser for forbrugere.

 

2. Tilbud

2.1. Alle tilbud afgives med forbehold for mellemsalg, jf. pkt. 3.

2.2. Afgiver sælger tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, såfremt accept ikke er kommet frem til sælger senest 4 uger fra tilbuddets dato.

2.3. Ved bestilling i webshoppen udgør købers ordre et tilbud, og aftale er først indgået, når sælger har fremsendt ordrebekræftelse. Sælger er berettiget til helt eller delvis at annullere en ordre ved åbenbare pris- eller sortimentsfejl, ved manglende lagerbeholdning eller ved manglende kreditgodkendelse, mod meddelelse til køber uden ugrundet ophold.

 

3. Mellemsalg

Indtil købers accept er kommet frem til sælger, er sælger berettiget til at indgå aftale med tredjemand vedrørende det tilbudte med den virkning, at tilbuddet over for køber bortfalder. Sælger skal efter acceptens fremkomst til sælger uden ugrundet ophold skriftligt meddele køber, at tilbuddet er bortfaldet.

 

4. Pris

Alle priser på www.3DSaga.com vises inklusive moms af hensyn til forbrugeroplysningspligten. Mellem erhvervsdrivende parter er den aftalte pris eksklusive moms, og moms tillægges og specificeres særskilt på fakturaen. Alle priser er i danske kroner. Ved køb omfattet af disse betingelser er prisen eksklusive moms den bindende pris, og nettoprisen fremgår af ordrebekræftelsen. Køber er forpligtet til indtil leveringen at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for sælger som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter, m.v. vedrørende den aftalte leverance.

 

5. Betaling

5.1. Betaling skal ske senest den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Såfremt en sådan ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved levering. Sælger er berettiget til at kræve forudbetaling, herunder ved første ordre, ved manglende kreditgodkendelse eller efter sælgers konkrete vurdering.

5.2. Såfremt leveringen udskydes på grund af købers forhold (fordringshavermora), er køber - medmindre sælger skriftligt meddeler køber andet - alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om levering var sket til aftalt tid.

5.3. Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er sælger berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdag med en rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 8 % p.a., jf. rentelovens § 5.

5.4. Køber er ikke berettiget til at modregne med modkrav på sælger, medmindre modkravet er skriftligt anerkendt af sælger eller fastslået ved endelig retsafgørelse. Køber er ikke berettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer, medmindre modfordringen udspringer af samme aftaleforhold.

5.5. Sælger forbeholder sig ret til løbende at foretage kreditvurdering af køber. Hvis sælger efter aftalens indgåelse får begrundet anledning til at antage, at købers betalingsevne er væsentligt forringet, er sælger berettiget til at kræve forudbetaling eller passende sikkerhedsstillelse som betingelse for fortsat levering. Stilles sikkerhed ikke inden for en rimelig frist, er sælger berettiget til at hæve aftalen for endnu ikke leverede ydelser.

 

6. Ejendomsforbehold

6.1. Sælger forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til sælger eller til den, som sælger har tiltransporteret sin ret, jf. pkt. 18.

6.2. Såfremt varen er solgt med henblik på senere at skulle indbygges i eller sammenføjes med andre genstande, omfattes det solgte ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller sammenføjningen har fundet sted.

6.3. Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.

 

7. Levering

7.1. Levering sker fra sælgers adresse, uanset om sælger ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber. Risikoen for det solgtes hændelige undergang eller forringelse overgår til køber ved levering fra sælgers adresse, herunder ved overgivelse til fragtfører.

7.2. Den forventede leveringstid fremgår af det enkelte produkt i webshoppen eller af sælgers ordrebekræftelse. Leveringstiden er fastsat efter bedste skøn og er vejledende, medmindre andet udtrykkeligt er skriftligt aftalt som en fast leveringsdag.

7.3. Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at sælger er i en situation som angivet i pkt. 12.3, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.

7.4. Sælger skal i ovennævnte tilfælde uden ugrundet ophold meddele køber ændringer i leveringstiden.

 

8. Emballage

8.1. Emballering sker for købers regning, medmindre det udtrykkeligt fremgår, at dette er inkluderet i prisen.

8.2. Emballagen tages kun retur efter særskilt aftale.

 

9. Produktinformation

Tegninger, specifikationer, datablade og lignende produktinformation stammer fra de respektive producenter og videreformidles af sælger i den form, hvori de er modtaget. Sælger indestår ikke for rigtigheden eller fuldstændigheden af sådant materiale ud over det, producenten har oplyst. Materialet forbliver sælgers eller producentens ejendom og må ikke videregives uden skriftlig aftale eller i øvrigt misbruges.

 

10. Produktændringer

Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, hvis dette kan ske uden ulempe for køber.

 

11. Mangler og reklamation

11.1. Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.

11.2. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give sælger skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og køber ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende.

11.3. Efter sælgers valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive omleveret.

11.4. Sker afhjælpning eller omlevering i henhold til pkt. 11.3 ikke inden rimelig tid, er køber under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.

11.5. Har køber ikke inden 12 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for sælger, kan køber ikke senere gøre den gældende. For dele, der er udskiftet eller repareret, jf. pkt. 11.3, påtager sælger sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindeligt solgte i et tidsrum af 12 måneder, dog således at sælgers mangelsansvar ikke for nogen del af det solgte kan udstrækkes til mere end 24 måneder fra den oprindelige leveringsdato.

11.6. Forandring af eller indgreb i det solgte uden sælgers skriftlige samtykke fritager sælger for enhver forpligtelse.

11.7. Køber er bekendt med, at sælger er distributør af produkter fremstillet af tredjepartsproducenter. Sælgers mangelsansvar er begrænset til det ansvar og de afhjælpningsbeføjelser, som sælger kan gøre gældende over for den pågældende producent under producentens gældende garanti- og leveringsbetingelser (back-to-back). Sælger er forpligtet til loyalt at forfølge købers berettigede mangelskrav over for producenten, men hæfter ikke for mangler i videre omfang, end producenten hæfter over for sælger. Dette gælder ikke, hvor sælger har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvor ansvar ikke kan begrænses i henhold til ufravigelige retsregler.

 

12. Ansvarsbegrænsning

12.1. Sælgers samlede erstatningsansvar over for køber i henhold til aftalen kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand. Ansvarsbegrænsningen i dette pkt. 12.1 og i pkt. 12.2 finder dog ikke anvendelse, hvor sælger har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, ved personskade, eller hvor ansvar ikke kan begrænses i henhold til ufravigelige retsregler, herunder produktansvarsloven.

12.2. Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.

12.3. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for sælger, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, pandemier, cyberangreb, længerevarende nedbrud af it-systemer, elforsyning eller internetforbindelser, påbud, forbud eller restriktioner fra offentlige myndigheder, herunder sanktions- og eksportkontrolforanstaltninger, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.

12.4. Det påhviler sælger uden ugrundet ophold skriftligt at underrette køber, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt i pkt. 12.3.

 

13. Returnering

13.1. Det solgte modtages kun retur efter forudgående skriftlig aftale.

13.2. I de tilfælde, hvor køber er berettiget til at ophæve handlen, eller såfremt det solgte returneres til sælger med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes til sælger i original emballage og for købers regning og risiko. I det omfang sælger påføres forsendelsesomkostninger m.v., er sælger berettiget til at kræve disse refunderet af køber og modregne disse i købers eventuelle krav mod sælger. Efter afsluttet reparation eller ved ombytning er køber forpligtet til for egen regning og risiko at afhente den reparerede eller ombyttede genstand hos sælger. Sælger kan dog efter aftale tilbyde at forestå forsendelse til køber mod betaling af de hermed forbundne fragt- og håndteringsomkostninger. Forsendelse sker i så fald for købers risiko.

 

14. Produktansvar

14.1.   Sælger er ansvarlig for produktansvar i overensstemmelse med ufravigelige regler i produktansvarsloven. Sælger fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert andet grundlag.

14.2.   Sælger er ikke ansvarlig for skade forvoldt af det solgte på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens det solgte er i købers besiddelse, eller på produkter, der er fremstillet af køber, eller på produkter, hvori disse indgår.

14.3.   I den udstrækning sælger måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang, som sælgers ansvar er begrænset efter pkt. 14.1 og 14.2.

14.4.   Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.

14.5.   Medmindre andet følger af ufravigelige retsregler, herunder produktansvarsloven, er sælger ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

14.6.   Køber er bekendt med, at sælger er distributør af produkter fremstillet af tredjepartsproducenter. I det omfang produktansvar udspringer af forhold, som producenten hæfter for, skal køber, hvor det er muligt, rette krav direkte mod producenten. Hvis sælger måtte blive pålagt produktansvar, der retteligt påhviler producenten, har sælger fuld regresret mod producenten, og køber er forpligtet til loyalt at bistå sælger med dokumentation og oplysninger til brug for sådanne regreskrav. Intet i denne bestemmelse begrænser købers ufravigelige rettigheder efter produktansvarsloven.

 

15. Persondata

Sælger behandler købers personoplysninger (kontaktpersoner, leveringsadresser m.v.) i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og sælgers privatlivspolitik, der er tilgængelig på www.3DSaga.com. Sælger er selvstændig dataansvarlig for behandling i forbindelse med ordrehåndtering, fakturering, support og markedsføring. Hvor sælger behandler personoplysninger på vegne af køber (f.eks. i forbindelse med supportydelser), indgås særskilt databehandleraftale. Henvendelser om behandling af personoplysninger kan rettes til hello@daniras.com.

 

16. Sanktioner og eksportkontrol

Køber indestår for, at de leverede varer ikke videresælges, eksporteres eller anvendes i strid med gældende sanktions- eller eksportkontrolregler, herunder EU's sanktioner mod Rusland, Belarus, Iran og andre sanktionsbelagte lande, samt EU-forordning 2021/821 om dual-use produkter, i det omfang denne måtte finde anvendelse. Sælger er berettiget til uden ansvar at afvise eller standse leverancer, hvor sælger har rimelig grund til at antage, at leverancen vil være i strid med gældende sanktions- eller eksportkontrolregler. Køber friholder sælger for ethvert krav, der måtte opstå som følge af købers overtrædelse heraf.

 

17. Immaterielle rettigheder til print-filer og designs

17.1.             Hvor sælger leverer printservices eller modtager CAD-filer, 3D-modeller eller andre designs fra køber, indestår køber for, at køber har de fornødne rettigheder til materialet, herunder ret til at lade materialet reproducere og fremstille kommercielt af sælger, og at materialet ikke krænker tredjemands immaterielle rettigheder eller eventuelle licensbetingelser på materialet, herunder licensbetingelser, der udelukker kommerciel anvendelse.

17.2.             Køber bevarer alle rettigheder til sine egne designs og filer. Sælger erhverver alene en begrænset, ikke-eksklusiv licens til at lagre, behandle, reproducere og fremstille på grundlag af materialet i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde aftalen. Sælger er berettiget til uden ansvar at afvise eller standse produktion af materiale, hvor sælger har rimelig grund til at antage, at produktionen vil være i strid med tredjemands rettigheder eller med licensbetingelser, der udelukker kommerciel anvendelse, herunder Creative Commons-licenser uden mulighed for kommerciel brug.

17.3.             Køber friholder sælger for ethvert krav fra tredjemand, der måtte opstå som følge af købers materiale, herunder krav om krænkelse af immaterielle rettigheder.

 

18. Overførsel af rettigheder og pligter

Sælger er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand. Køber kan ikke overdrage sine rettigheder eller pligter i henhold til aftalen til tredjemand uden sælgers forudgående skriftlige samtykke.

 

19. Gældende lov og voldgift

Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres efter dansk ret. FN's konvention om aftaler om internationale køb (CISG) finder ikke anvendelse. Tvister afgøres endeligt ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet (Danish Institution of Arbitration) efter de af instituttet vedtagne regler, der er gældende ved voldgiftssagens anlæg. Voldgiftsrettens sæde er København, og sagsbehandlingssproget er dansk. Uanset dette punkt er begge parter berettiget til at inddrive ubestridte forfaldne pengekrav ved de almindelige domstole og til at anmode en kompetent myndighed om foreløbige retsmidler, herunder arrest og forbud.

 

20. Delvis ugyldighed

Skulle en eller flere bestemmelser i disse betingelser helt eller delvis blive anset for ugyldige eller uden retsvirkning, berører det ikke gyldigheden af de øvrige bestemmelser. Den pågældende bestemmelse anses i så fald for ændret i det omfang, der er nødvendigt for at gøre den gyldig, og således at bestemmelsens formål opretholdes bedst muligt.