Sådan prissætter du dine 3D-print – så du faktisk tjener penge

Du har fået printeren til at spytte flotte ting ud, og nu spørger vennerne, om de kan købe et. Men hvad skal det koste? Her er den jordnære guide til at sætte en pris, der dækker dine omkostninger, betaler for din tid – og giver lidt overskud i kassen.

Langt de fleste, der begynder at sælge deres print, sætter prisen alt for lavt. Det er nemt at tænke “filamentet kostede jo næsten ingenting”, glemme alt det andet, og ende med at tjene 4 kroner i timen. Den gode nyhed: en fair pris er ikke svær at regne ud, når du først forstår, hvad der faktisk indgår.

Denne guide gennemgår de fem byggesten i en pris: materiale, strøm, maskinslid, din tid og din fortjeneste. Til sidst samler vi det hele i en simpel formel, du kan bruge hver gang. Du behøver ikke være regnenørd – bare en lommeregner og ti minutter.

1. Materialet: hvad koster selve plastikken?

Det første og mest oplagte. En rulle filament koster typisk et fast beløb for et kendt antal gram – som regel 1.000 gram (1 kg). Du skal vide to ting: prisen pr. kilo og hvor mange gram dit print bruger.

Vægten finder du nemmest i din slicer (Bambu Studio, OrcaSlicer, PrusaSlicer, Cura osv.). Når du har sliced din model, viser programmet det forventede forbrug i gram. Den værdi er guld værd – brug den.

Regnestykket er ligetil:

Husk at tælle al plastik med, ikke kun selve modellen: support-materiale, brim/skørt og en eventuel “purge” ved farveskift bruger også filament. Slicerens samlede tal har det heldigvis med.

2. Strømmen: printeren kører jo i timevis

En 3D-printer er ikke en strømsluger som en tørretumbler, men over et langt print løber forbruget op. Du skal bruge tre tal: printerens effekt i watt, printtiden og din el-pris pr. kWh.

De fleste hobbyprintere bruger i gennemsnit mellem 70 og 150 watt under print. En lille printer uden lukket kammer ligger lavt; en stor maskine med opvarmet bed og kammer ligger højere. Bemærk ordet “gennemsnit” – forbruget svinger konstant, og opvarmningen i starten trækker kortvarigt meget mere. Til prissætning er et fornuftigt gennemsnit rigeligt præcist.

El-prisen i Danmark svinger, men et gennemsnit på omkring 2,50 kr/kWh inkl. afgifter er et brugbart udgangspunkt. Tjek gerne din egen elregning for et mere præcist tal.

Som du kan se, er strøm sjældent den store post for et lille print – men på lange print (10+ timer) begynder det at betyde noget, så lad være med at springe det helt over.

3. Maskinslid: printeren holder ikke evigt

Det her er posten, som nybegyndere næsten altid glemmer. Din printer slides, mens den arbejder: dyser stopper til, dele skal skiftes, byggeplader mister grebet, remme og lejer bliver trætte. Hvis du vil tjene penge i længden, skal kunderne være med til at betale for, at maskinen kan vedligeholdes og en dag udskiftes.

Du behøver ikke gøre det indviklet. En simpel metode: tag en grov pris for, hvad printeren og forventede reservedele koster over dens levetid, og fordel det ud på timer.

Et print på knap to timer bærer altså cirka 2 kroner i slid. Det føles måske som småpenge, men det er præcis dén lille buffer, der gør, at en ny dyse eller byggeplade ikke æder din fortjeneste, når den skal skiftes.

4. Din tid: det vigtigste og mest oversete

Her taber de fleste penge. Et print passer ikke sig selv fra ende til anden. Du bruger tid på at forberede modellen, sætte printet i gang, fjerne det fra pladen, pille support af, slibe, lime, samle, pakke og svare på beskeder. Den tid er reel, og den er værd at få betalt for.

Vælg en timepris, du synes er rimelig for dit håndarbejde – mange hobbyister lander et sted mellem 150 og 300 kr i timen. Vigtigt: det er din arbejdstid, ikke printtiden. Du skal ikke have løn for de to timer, maskinen kører af sig selv, men for de 15 minutter, du selv står med emnet.

Bemærk, hvor meget den post fylder sammenlignet med materialet. Det er helt normalt – og det er hele pointen. Folk betaler ikke kun for plastik; de betaler for, at du gør arbejdet og leverer noget færdigt.

5. Fortjeneste: din belønning for at løbe risikoen

Når du har lagt materiale, strøm, slid og din tid sammen, har du din kostpris – hvad det reelt kostede dig at lave tingen. Men hvis du sælger til kostpris, tjener du i princippet nul. Oven på kostprisen lægger du derfor en fortjeneste (også kaldet avance eller markup).

En fortjeneste på 30–50 % er et almindeligt udgangspunkt for fysiske produkter. Den dækker det, regnestykket aldrig helt rammer: en mislykket print, der skal laves om, lidt spildt filament, slitage du undervurderede, og den simple kendsgerning, at en virksomhed skal tjene penge for at overleve.

Det hele samlet: din prisformel

Sæt nu de fem byggesten sammen, og du har en formel, der holder hver gang:

Lad os regne et helt eksempel igennem – et print på 50 g, som tager 1 time og 47 minutter, og hvor du selv bruger 15 minutter på efterbehandling:

Læg mærke til, hvor lille en del materialet og strømmen udgør (godt 12 kr tilsammen), og hvor meget din tid fylder. Det er den vigtigste lektie i hele guiden: du sælger ikke plastik – du sælger et færdigt produkt og dit arbejde.

En vigtig note om moms

Hvis du sælger som privatperson og din omsætning er lille, skal du normalt ikke lægge moms oven i prisen. Du må først – og skal – opkræve moms, når du er momsregistreret, hvilket typisk bliver aktuelt, når din årlige omsætning overstiger 50.000 kr. Er du i tvivl om dine forpligtelser, så spørg Skattestyrelsen eller en revisor. Det her er ikke skatterådgivning, bare en venlig påmindelse om at have styr på reglerne, før du sælger i stor stil.

Fem hurtige råd, før du sælger dit første print

Det var det. Med materiale, strøm, slid, din tid og en fornuftig fortjeneste har du nu en pris, du kan stå inde for – en, der dækker dine omkostninger, betaler dig for arbejdet og giver lidt overskud til næste rulle filament. God fornøjelse med salget, og velkommen til den sjove del af hobbyen: at se den tjene sig selv hjem.

Har du spørgsmål til prissætning eller materialer? Du er altid velkommen til at skrive til os – vi hjælper gerne nye printere godt i gang.